Vintertræning, hverdag

Så har efteråret og tidlig mørke ramt os og inden vi ser os om, også vinteren. Det betyder at den officielle BCM træning i hverdagen, holder pause til april 2018.

Men fortvivl ikke – hvis du er frisk så er vi nogen der fortsætter med at køre/træne, hver tirsdag og torsdag kl. 17.15. Husk også der er Seniortræning hele vinteren.

Vintertræning

Vi mødes i rundkørslen Gammel Landevej/Herstedvestervej, første gang tirsdag den 18. oktober kl. 17.15! (Bemærk mødetidspunktet – Hvis der er generel utilfredshed med det, går vi tilbage til det oprindelige 17.00)

Vi tilstræber at køre den samme rute hver gang, hvis forholdene er til det. Det gør vi for at øge sikkerheden – når vi kører i mørke skal alle være fortrolige med ruten.

Det er Hold 1 der står for træningen, men vi vil dele op i grupper når der køres intervaller m.m. så Hold 2 ryttere opfordres også til at deltage – alle kan være med!

NB! Vi kører alle med lygter og skærme. Det er vigtigt med ordentligt lys når det for alvor bliver mørkt. Spørg dine klubkammerater til råds hvis du er i tvivl.

Den tentative vintertræningsplan er:

Okt-nov: Vågeblus, roligt tempo med få eller ingen intervaller.

Dec- jan: Vi starter forsigtigt op med at ligge nogle AT intervaller på (julefedtforbrænding).

Feb-marts: Træningen intensiveres. VO2Max og AT intervaller.

Ultimo marts – april: Intensiv træning:  VO2Max , AT og antritstræning.

 

HUSK: Den der passer sin vintertræning starter den kommende sæson adskillige længder foran ham/hende der har siddet og spist pommes fritter og set videofilm hele vinteren!

God Vinter og vel mødt!

Kaptajn Morten m.fl.